Noter/FAQ om
Zaxcom Deva IV og V serie

       

 

 

Generelle Noterrul længere ned for FAQ)

   

Zaxcom Deva IV og V er markedets mest avancerede og fleksible, men samtidig også den mest brugervenligt location optager.
Den giver mulighed for at aflevere filer med op til 10 kanaler i valgfrie formater, der kan læses direkte i alle de mest populære redigerings-systemer, herunder Avid, ProTools osv.
Zaxcom forventer snart at frigive sit eget ".zax" format, der vil fungere som et helt universelt filsystem, der så kan pakkes ud til netop den type lydfiler, som modtageren ønsker.

       
     

 

 

FAQ
Klik på ? for at se svar

   

Generelt

Hvad er forskellen mellem Deva IV og Deva V

Skal man vælge med eller uden intern DVD-RAM drev?

Kan man opgradere fra Deva IV til V - og kan man sætte DVD-RAM drev i senere?

Hvad er et normalt workflow, når man arbejder med Deva?

Hvordan virker Deva'ens trykfølsomme display?

 

Medier, optageformater og overførsel

Hvilket filformat bruger Deva på sine interne harddisk?

Hvilken type interne harddiske bruger Deva?

Hvilket filformat bruger Deva på eksterne diske?

Hvilken type eksterne drev kan man bruge sammen med Deva?

Kan man backe up til CDR eller DVD-R fra Deva?

Kan man optage direkte til DVD-R fra Deva?

Skal man anvende en speciel type DVD-RAM skiver til Deva?

Hvilket filformat skal man aflevere i?

Kan man få problemer med at læse mine filer i Avid?

 

Metadata: Navngivning, tidskode m.v.

Hvad er mulighederne for at navngive filer og spor?

Hvad er mulighederne for at skrive metadata (noter etc.) ind i filerne?

Hvad har Deva af faciliteter for tidskode?

Kan man få problemer med at læse mine tidskoder i Final Cut Pro?

 

Ind/udgange, kanaler og sammenkobling

Skal man gå digital eller analog ind i Deva?

Hvor mange kanaler kan man sætte til Deva på samme tid?

Hvilken mikser kan man anvende sammen med Deva?

Kan kan koble en sync reference ind og ud af Deva?

 

Strøm, batteri og den slags

Hvilke typer batterier kan Deva bruge?

Kan man oplade batterierne i Deva?

Hvilken type ekstern strøm kan Deva bruge?

Er man nødt til at have batteri i Deva'en, selvom den kører på ekstern strøm?

 

Software upgrades

Hvad sker der, når der kommer ny software til Deva?

Hvordan opdaterer man Deva med ny software?

 

Tilbehør

Hvad følger der med, når man køber maskinen?

Hvad kan man få af ekstra udstyr til maskinen?

 

Generelt

 

Hvad er forskellen mellem Deva IV og Deva V

   

Selvom de rent fysisk er samme størrelse, er der en væsentlig forskel i kapaciteten.
Deva IV har 8 "spor", medens Deva V har 10 "spor. Dette giver mulighed for at optage 8 kanaler råt på hver sit spor, medens man laver et kludemiks til spor 9 og 10.
Udover forskellen i spor har Deva V også en SoundField dekoder og enkelte andre faciliteter.

 

Skal man vælge med eller uden intern DVD-RAM drev?

   

Der er naturligvis argumenter for begge dele. Maskinen fylder lidt mere med internt drev, men vi anbefalder kraftigt at tage den med internt drev. Det vejer næsten ikke noget, og man slipper helt for kabler osv. Skulle det på et tidspunkt gå i stykker, kan det skiftes med en stjerneskruetrækker og erstattes med et standard slimline multiformat computer drev.

 

Kan man opgradere fra Deva IV til V - og kan man sætte DVD-RAM drev i senere?

   

I teorien ja, men i praksis nej. Det kræver et nyt kabinet, gennemboring af dele af det gamle og andet, der ikke gør det særlig attraktivt. Så vores råd er: tag den med det hele fra starten!

 

Hvad er et normalt workflow, når man arbejder med Deva?

   

Eftersom der ofte kræves et nedmix (dels til gennemsyn/dailies og til Avid klipperne, der ikke kan/vil håndtere mange spor), så er det mest normale:
Man optager de rå kanaler på spor 1-8 (eller hvor mange man nu har) og laver et kludemiks til spor 9 og 10.
Med internt DVD-RAM drev og "mirroring" slået til, vil maskinen automatisk kopiere spor 9 og 10 ned på DVD-RAM'en i løbet af dagen, så man stort set straks efter sidste optagelse kan aflevere en DVD-RAM med dagens kludemiks. Denne disk kan laves i den opløsning, som Avid'en kan læse - hvilket normalt ikke er så højt, som lydmanden ønsker sine filer i.
Herefter (evt. på vej hjem i bilen) backer man hele dagens optagelser op til en ekstern FireWire disk, så man har alle sporene i høj opløsning til lydmanden i postproduction.
Nogle vælger at have flere Deva-diske, så de kan gemme en hel produktion på originale diske, og så først overskrive, når lydbearbejdningen har sagt god for alle filerne, men det er forskelligt.

 

Hvordan virker Deva'ens trykfølsomme display?

   

Suverænt. Det er den hurtigste og nemmeste måde at komme rundt i en så alsidig maskine som Deva, og det tilpasses til den enkelte bruger-situation.
Metrene kan f.eks. vendes vandret eller lodret (med mulighed for at skrive lavels/navne i dem) og man kan gå direkte til alle de vigtige menuer som tidskode, monitorvalg osv.

 

Medier, optageformater og overførsel

 

Hvilket filformat bruger Deva på sine interne harddisk?

    Deva optager internt i Zaxcom's eget format MARF (Mobile Audio Recording Format), der er et ultrarobust format, der sikrer optagelserne optimalt.
  Hvilken type interne harddiske bruger Deva?
    Deva's harddiske er højkvalitet standard laptop harddiske. Men de ligger i en meget kraftig kassette, som sikrer dem mod omverdenen. Man kan principiet godt selv købe harddiske og montere dem i Zaxcom's kassetter, men vi anbefaler at man bruger de originale Deva kassetter med harddiske.
  Hvilket filformat bruger Deva på eksterne diske?
   

Det normale format er FAT32, som kan læses direkte af alle de nye operativsystemer.
Filerne kan skrives i valgfri sample frekvens og bit-rate og som mono- eller poly Broadcast vaw filer.
Dette valg er uUafhængigt af, hvilken sample frekvens, som filen oprindeligt er optaget i. Man kan således optage i 24/96 på den interne disk, men alligevel aflevere en DVD-RAM med nedmix i 16/48 og en harddisk med rå spor i 24/48.

 

Hvilken type eksterne drev kan man bruge sammen med Deva?

   

Deva kan styre standard IEEE 1394 (FireWire) harddiske og DVD-RAM drev. Den kan forsyne dem med max. 15W effekt.

 

Kan man backe up til CDR eller DVD-R fra Deva?

   

Nej, der kan kun bruges DVD-RAM til backup. CDR og DVD-R kan dog bruges til at loade software opgraderinger ind i Deva'en.

 

Kan man optage direkte til DVD-RAM eller DVD-R fra Deva?

   

Nej, man kan kun optage direkte til harddisk (intern eller ekstern FireWire). De løse plader er simpelthen ikke hurtige nok til de enorme datamængder.
Men man kan lave automatisk "mirror" til DVD-RAM, så Deva kopierer filer ud løbende, når den ikke er i Record.

  Skal man anvende en speciel type DVD-RAM skiver til Deva?
   

Nej, men man skal huske af formattere dem i Deva'en, selvom de er pre-formatteret fra producentens side.
Og som med alle andre medier er der naturligvis forskel på kvaliteten af DVD-RAM diske. Vi anbefaler derfor at bruge HHB diske, som vi er sikre på er højeste kvalitet.
Der kan anvendes normale 4,7GB diske eller 9,4GB diske, som er helt identiske - de kan bare tages ud og vendes, så der altså er 4,7 på hver side.

 

Hvilket filformat skal man aflevere i?

   

Det afhænger selvfølgelig af hvem man skal aflevere filerne til. Derfor anbefaler vi altid at checke med modtageren først.
Følgende tommelfinger-regler gælder oftest, men langt fra altid:
* De fleste systemer læser nu om dage FAT32
* Billedklipper (Avid) vil have 16 bit/48kHz
* Lydmand (ProTools) vil gerne have højere opløsning.

 

Kan man få problemer med at læse mine filer i Avid?

   

Specielt ældre Avid versioner kan have begrænsninger med at læse filer udefra - men det bliver bedre og bedre.
Vær dog opmærksom på, at Avid kun læser polyphoniske filer med 1, 2, 4 eller 8 kanaler (altså ikke f.eks. 6 kanaler). Men eftersom Avid'en oftest kun skal have nedmikset, og ProTools accepterer alle kanal-sammensætninger, er det sjældent et problem.

 

Metadata: Navngivning, tidskode m.v.

 

Hvad er mulighederne for at navngive filer og spor?

   

Man kan navngive de enkelte spor, så navnet vil blive vist på Deva's metre, ligesom de vil følge med til redigerings-systemet (afhængig af version og type - check om de kan modtage disse data).

  Hvad er mulighederne for at skrive metadata (noter etc.) ind i filerne?
   

Deva har fuld support for navngivning, noter, markering af "circle takes", false takes osv.

 

Hvad har Deva af faciliteter for tidskode?

   

Deva har en fuld tidskode generator/læser, herunder alle de normale jam- og auto-sync faciliteter, som forventes af en sådan maskine. User bit er naturligvis til disposition efter eget valg.

 

Kan man få problemer med at læse mine tidskoder i Final Cut Pro?

   

Ja, men det kan nemt løses. Final Cut Pro vil ikke læse tidskode informationer fra BWF filer, men disse kan konverteres til Quicktime filer ved hjælp Sebsky Tools, og så kan man læse tidskoden uden problemer.

 

Ind/udgange, kanaler og sammenkobling

 

Skal man gå digital eller analog ind i Deva?

   

Hvis man har en digital mikser, er det naturligvis bagvendt at lave det hele om til analog for så at gå ind i en digital optager, man skal så bare holde styr på sync referencen.
Det aller sikreste er dog at bruge analoge, for så er der ingen sync problemer, drift eller andet.

 

Hvor mange kanaler kan man sætte til Deva på samme tid?

   

Deva har 8 analoge og 8 digitale (4 stk. 2-kanals AES/EBU) indgange. Der kan frit kombineres fra disse - til 8 spor for Deva IV og 10 spor for Deva V.

 

Hvilken mikser kan man anvende sammen med Deva?

   

Enhver mikser kan anvendes med Deva. Men den eleganteste løsning er Zaxcom's Mix-12 (til levering ultimo 2006), som er en 12-fader betjeningsflade, som kobles direkte på Deva'en. Al lyd sluttes således til Deva'en, medens den lette og slanke miser kun fungerer som en betjeningsflade, naturligvis med EQ, dynamics, tastatur til noter/navne osv.

 

Kan kan koble en sync reference ind og ud af Deva?

    Deva's interne generator kan låse op til sync'en i det indkommende AES signal 1-2
Deva har også en WordClock sync reference udgange, men ikke WordClock indgang.
Bruger man derfor eksterne convertere, bør disse låses op til Deva'en sync udgang.
Er alle ens digitale indgange allerede låst op til samme kilde (f.eks. hvis de alle kommer fra samme mikser), kan Deva'en låses til dem som sync reference.

 

Strøm, batterier og den slags

 

Hvilke typer batterier kan Deva bruge?

   

Deva bruger NP-1 batterier. Der kan anvendes alle typer, også Lithium Ion batterier, da maskinen kan tåle op til 18V.

 

Kan man oplade batterierne i Deva?

   

Nej. Der er ingen ladefunktion i Deva, så de skal lades af separat, ekstern lader.

 

Hvilken type ekstern strøm kan Deva bruge?

   

Deva har indgang for ekstern strøm via 4-polet XLR stik, og accepterer spænding mellem 9 og 18V.

 

Er man nødt til at have batteri i Deva'en, selvom den kører på ekstern strøm?

   

Ja, men bør altid have et opladet NP-1 batteri i Deva'en. Såfremt der er ekstern strøm tilsluttet, bliver det ikke afladet, men er den sikkerhed i tilfælde af, at den eksterne strøm pludselig falder ud - og holder desuden på tidskode generatorens data m.v., når maskinen flyttes osv.

 

Software upgrades


 

Hvad sker der, når der kommer ny software til Deva?

   

Hvis man har købt sin maskine hos os, så får man automatisk en mail, når der er ny software til Deva. Mailen indeholder en direkte links, så man kan downloade den nye version.

 

Hvordan opdaterer man Deva med ny software?

   

Software opgraderingen lægges over på en CDR eller DVD plade, som lægges i maskinen - og opgraderingen tager herefter kun et par minutter.

 

Tilbehør
 

Hvad følger der med, når man køber maskinen?

   

Deva IV og V leveres med:
* Strømforsyning
* Digital ind/udgangs kabel
* Et rimeligt forsøg på en manual, som regel baseret på en af de nyeste versioner - men nogen gange desværre ikke helt frisk.
Vi er dog altid gerne behjælpelige med support på de nyeste versioner.

 

Hvad kan man få af ekstra udstyr til maskinen?

   

Der kan leveres følgende til Deva IV og V:
* 100 GB harddisk
* PortaBrace taske
* Analog udgangs kabel
* Sound Field dekoder (standard i Deva V)
* Eksterne FireWire diske - men det kan bedre betale sig at købe dem i en stor computerbutik.

 

 

Generelle FAQ/notes

 

 

 

 

Åbn FAQ/notes

     
 

Interstage - pro audio with a smile

Link til Interstage hovedmenu