Noter/FAQ om
Sound Devices 700 serie

       

 

 

Generelle Noterrul længere ned for FAQ)

   

Sound Devices 700 serie er afløseren for de professionelle DAT maskiner. De er ekstremt kompakte og robuste og fås både med og uden tidskode.

       
     

 

 

FAQ
Klik på ? for at se svar

   

Optageformater og overførsel

Hvilket format optages lyden i, og hvordan er kvaliteten?

Hvad optager maskinen lyden på, og hvor meget er der plads til?

Kan man skifte harddisken i maskinen - eventuelt til en større?

Hvilke typer flash kort kan man anvende i maskinen?

Hvad kan harddisken tåle af behandling, og larmer den?

Hvordan håndterer man store filer fra lange optagelser?

Hvordan får man lyden ud af maskinen og videre til redigering?

Hvad er begrænsningerne i FireWire porten og hvad bringer fremtiden?

Kan skrive til disken udefra, f.eks. ændre navne eller flytte lydfiler ind på den?

Hvorfor kan man ikke overføre filerne til en Mac OS 9 maskine?

Hvad skal man være opmærksom på ved overførsel til ProTools systemer?

 

Ind/udgange, kanaler og sammenkobling

Hvordan er mikrofon indgangene og forforstærkerne - og hvorfor?

Hvilket signal kan optages på hvilke spor?

Hvorfor er der ikke mikrofon forforstærkere på 744T's kanal 3 og 4?

Hvordan og hvor kan man regulere niveauet på ind- og udgange?

Hvordan virker High Pass filteret på indgangen?

Hvilken type strøm kan maskinen levere til mikrofoner og andet?

Kan den bruges med en Soundfield mikrofon?

Hvordan kan 700 serien kobles sammen med Sound Devices miksere?

Kan man koble flere 700 serie maskiner sammen for at få flere kanaler?

 

Betjening og display

Hvor svært er det at bruge maskinen - og hvordan er menu strukturen?

Hvordan er metrene, og hvad har brugeren at vælge imellem?

Hvad har man af monitor muligheder i maskinen?

Kan man låse knapperne på fronten, og hvad med fejlbetjening?

Hvad er muligheden for pre-roll / record buffer?

Kan man starte optagelser automatisk?

Kan man sætte mærker i filen under optagelsen?

 

Strøm, batteri og den slags

Hvor længe kan den køre på batteriet og kan man få større batterier?

Hvordan lader man maskinen og hvor kan jeg bruge laderen?

Kan jeg bruge anden ekstern strømkilde?

Hvad sker der, hvis den pludselig taber al strøm?

Hvad er power up tiden / hvor hurtigt kan man starte med at optage?

 

Tidskode, tid og datostempling

Kan man se tid og dato i optagelser fra 722 maskinen?

Hvad er tidskode og hvad bruger man den til?

Hvordan fungerer tidskode delen i 744T?

 

Diverse

Er der andre forskelle mellem 722 og 744T end antal spor og tidskode?

Hvordan og hvorfor kan man bruge delay på de enkelte indgange?

Hvor meget fast converter delay er der i maskinen og hvad betyder det?

Kan man linke flere maskiner sammen og hvad så med fil-navnene?

Hvad følger der med, når man køber maskinen?

Hvad kan man få af ekstra udstyr til maskinen?

 

 

Hvilket format optages lyden i, og hvordan er kvaliteten?

   

Sound Devices 700 serie kan optage lyden i to hoved-formater:
WAV (lineær/ukomprimeret). Man kan vælge opløsning fra 16 til 24 bit og samplerate fra 32 til 192kHz. Disse formater byder på den optimale kvalitet og anvendes til de fleste professionelle produktioner. wav filer kan skrives som mono (én fil for hver kanal) eller poly filer (alle kanaler i én fil).
MP3 (bitreduceret/komprimeret). Man kan vælge bitrater fra 64 til 320kbit. Disse formater er kendt som "teenager lyd" i højere eller lavere kvalitet, men til gengæld fylder lyden ikke noget som helst.
Uanset hvad man vælger af optageformat, så er det interne dataformat 32bit, og så begrænses opløsningen til det valgte format før det lægges på disk.

 

Hvad optager maskinen lyden på, og hvor meget er der plads til?

   

Sound Devices 700 serie har en indbygget 40GB harddisk samt et Compact Flash kort drev, hvor man kan sætte et standard CF kort i. Den kan optage til harddisk, kort eller begge dele på samme tid.
Harddisken har f.eks. plads til 132 timers lyd i CD-kvalitet eller 1.422 timer i laveste MP3 kvalitet!
For flere detaljer se den komplette oversigt over filformater og pladsforbrug (den blå link neders på siden).
Begge medier er FAT32 format, og maskinen har indbygget disk/fil reparations- og check værktøjer.

 

Kan man skifte harddisken i maskinen - eventuelt til en større?

    Nej, ikke umiddelbart. Den sidder inde i maskinen, men selvfølgelig kan man skrue låget af den og sætte en disk med større kapacitet i - det anbefales dog ikke, og bør kun gøres på autoriseret værksted.
Men der er rigelig kapacitet i de 40GB og læs nedenfor om hvor let det er at få filerne via FireWire porten.
 

Hvilke typer flash kort kan man anvende i maskinen?

   

Sound Devices 700 serie kan anvende CF kort type I, type II og kompatible micro drives. Disse fås i standard elektronik- og fotoforretninger i størrelser op til 6GB (stadigt stigende) og har således masser af kapacitet.
Som med alle andre produkter er der forskel på Compact Flash kort. Kort af dårlig kvalitet er langsomme og kan have problemer med at modtage høje datarater. Det er specielt et problem, hvis man f.eks. optager 4 kanaler i 24bit/192kHz.
Kvalitetskort er dog i stand til at fungere uden nogen form for problemer. Hvis et dårligt kort anvendes, og der opstår skrivefejl, vil maskinen give både visuel og hørbar fejl-meddelelse.
Maskinerne har også en indbygget "CF speed test" for at sikre, at det valgte kort kan bruges, og vil selv prompte for automatisk formattering af kort, der ikke kompatibelt i sin filstruktur.

 

Hvad kan harddisken tåle af behandling, og larmer den?

   

Selvom nutidens harddisk design gør dem særdeles robuste, er der naturligvis grænser. I situationer, hvor maskinen udsættes for meget store rystelser (f.eks. motocross, bungee jump etc.) eller ekstremt lave temperaturer er harddisken ikke det optimale medie, hvorfor det anbefales at bruge CF kort. Men under normalt brug (også over skulderen) er der ingen problemer i at bruge harddisken.
Alt bevægeligt mekanisk har naturligvis en egenstøj, og en harddisk har det også. Men den indbyggede disk er dels meget støjsvag og dels indkapslet godt, så til normale optagelser er der ingen problemer i at have maskinen tæt på mikrofonen.
Den er for eksempel markant mere stille end en DAT maskine.

 

Hvordan håndterer man store filer fra lange optagelser?

   

Der kan være situationer, hvor man ikke ønsker at filerne skal være store, og maskinen kan derfor sættes til at dele dem op i størrelserne 650MB (så de kan være på en CD-ROM), 1GB og 2GB. Maskinen vil under alle omstændigheder dele filerne over, hvis de overstiger 4GB, da det er grænsen for FAT 32 formater.
NB! Vær også opmærksom på, at selvom wav filer principielt ikke har nogen begrænsning, så har mange programmer ikke mulighed for at modtage wav filer, der er større end 2GB. Det er derfor tilrådeligt at vælge denne grænse for fil-størrelser.
Opdelte filer giver ingen huller i lyden - de kan spilles i forlængelse af hinanden uden at man kan høre, at de er delt op, men det gør f.eks. koncertoptagelser meget nemmere at håndtere.
Se også FAQ om filoverførsel til ProTools samt FAQ om at sætte mærker i/dele filer manuelt under optagelsen.

 

Hvordan får man lyden ud af maskinen og videre til redigering?

   

Sound Devices 700 serie har en FireWire port (IEEE-1394a) for high-speed tilslutning til PC og Mac OSX. Dette er en international standard, som findes på flere og flere maskiner. Den er nem og hurtig at bruge, uanset om det er til en notebook eller til en stationær maskine.
Optagelserne kan således hentes over på den maskine, hvor man skal arbejde videre og flyttes rundt som standard filer.
Man kan naturligvis også sætte CF kortet i en computer og kopiere filerne ud - så slipper man for rent fysisk at forbinde optageren med compurern via FireWire.
Maskinen understøtter naturligvis også intern kopiering mellem harddisken og CF kortet.

 

Hvad er begrænsningerne i FireWire porten og hvad bringer fremtiden?

   

Med den nuværende software fungerer Sound Devices maskinen som slave, dvs. dens interne harddisk ses som en ekstern disk på computeren, den tilsluttes.
Det forventes, at den i løbet af 2005 også vil kunne fungere som master, dvs. at man kan slutte en ekstern FireWire disk (eller f.eks. DVD-drev) til maskinen og skrive direkte til den. Det giver mulighed for at kopiere "i marken" og sende diske til efterbearbejdning uden at maskinen skal med.
FireWire porten er med den nuværende software begrænset til overførselshastigheder på ca. 22-32Mb/s, hvilket dog er meget hurtigt! Dette vil blive yderligere forbedret i kommende versioner.
Endvidere kan maskinens CF kort ikke ses via FireWire forbindelsen.

 

Kan skrive til disken udefra, f.eks. ændre navne eller flytte lydfiler ind på den?

   

Nej, det kan man ikke. Det er kun maskinen selv, der må skrive på den interne harddisk. Hvis man gør det udefra, går det galt. Man kan heller ikke rette, f.eks. på mappenavne osv.

 

Hvorfor kan man ikke overføre filerne til en Mac OS 9 maskine?

   

Mac OS 9 kan ikke se FAT-32 diske, og er derfor ikke kompatible. Dette har intet med Sound Devices at gøre - det er et universelt problem, som man bare må acceptere.
Mac OS X fungerer helt problemfrit med FAT-32.

 

Hvad skal man være opmærksom på ved overførsel til ProTools systemer?

   

Når maskinen forbindes til en computer med ProTools startet op, går det galt!
Det har intet med Sound Devices at gøre, men ProTools tager ikke alene automatisk kontrol over disken, den skriver også databasefiler til den, og det kan maskinen naturligvis ikke lide.
Men hvad værre er: selvom man på Mac'en giver slip på den eksterne disc (Sound Device maskinen), holder ProTools stadig fast i den, og der vil derfor komme fejlmeddelelse på Sound Devices maskinen, der jo tror, at den er blevet ukorrekt frakoblet. Den vil dog bare køre en oprydning på disken, så der sker intet med filerne, men det er irriterende at skulle vente på.
Problemet undgås meget simpelt: Undlad at have ProTools startet op medens filerne kopieres over til den stationære maskine, og start først op efter at den er frakoblet igen.
Men som sagt: Det har intet med Sound Devices at gøre - det er ProTools' enevældige holdning til eksternt udstyr, der er skyld i det (mon de har gået på samme kursus som Bill Gates!)
NB! Se også FAQ om filstørrelser ifm. lange optagelser.

 

 

Hvordan er mikrofon indgangene og forforstærkerne - og hvorfor?

   

Sound Devices er kendt for sine vellydende mikrofon forforstære i deres miksere. Men 700-seriens indgange er om muligt endnu bedre. Der er SÅ meget hul igennem, og forvrængningen er helt i bund.
Frekvensområdet er ekstemt lineært og falder mindre end 0,25dB ved 10Hz og 40kHz, og -3dB ligger udenfor området mellem 3Hz og 80kHz, hvilket gør den perfekt til målebrug.
Se også detalje siden med tekniske data.

 

Hvilket signal kan optages på hvilke spor?

   

Alle indgange kan routes til en eller flere spor. Det vil sige, at 722 kan optage begge kanaler til samme spor, én kanal til begge, eller normal stereo. 744T kan route via en række standard presets eller brugervalgt, så man f.eks. kan lægge kanal 1-3 på hvert deres spor og addere 1+2+3 til spor 4.

 

Hvorfor er der ikke mikrofon forforstærkere på 744T's kanal 3 og 4?

   

Hvis man til film- og TV brug har brug for tre eller fire kanaler, er det som regel en boom (evt. stereo) og resten som trådløse. Og de kan jo gå ind på linie niveau.
Derfor har man vurderet, at det meget sjældent er brug for de forforstærkere på de sidste indgange og valgt at spare plads og strømforbrug (som man jo altid gerne vil i en transportabel maskine).

 

Hvordan og hvor kan man regulere niveauet på ind- og udgange?

   

Kanal 1 og 2 kan enten reguleres via drejeknapperne på fronten (som kan skubbes ind i fastlås position), eller knapperne kan by-passes og niveau'et justeres via menuen i 0,1dB trin for præcis kalibrering til f.eks. måleudstyr.
744 maskinens kanal 3 og 4 har samme justering via menuen.

 

Hvordan virker High Pass filteret på indgangen?

   

Mikrofon indgangene har et avanceret High Pass (= Low Cut) filter, som kan indstilles individuelt for hver indgang i menuen. Der kan vælges mellem værdier fra 40-240Hz og 12, 18 eller 24dB/oktav.
Filtret er delt op, så de første 6dB ved 40Hz ligger i det analoge domæne for at beskytte forforstærker og converter mod lavfrekvent overstyring, medens den resterende filtering foretages i den efterfølgende DSP proces - så man får det bedste af begge verdener.
For nem by-pass test kan High Pass filtret også slås til og fra via et to-knap shortcut fra frontpanelet.

 

Hvilken type strøm kan maskinen levere til mikrofoner og andet?

   

Sound Devices 700 serie kan levere 48V phantom power på mikrofon indgangene og på kanal 1 og 2 linie indgangen. Sidstnævnte er normal ikke aktiv, da det kan ødelægge kildens udgang, men kan aktiveres til brug med f.eks. Graf målemikrofoner etc.
Phantom power til mikrofoner kan udover indstillingen i menuen slås til og fra via et to-knap shortcut fra frontpanelet.

 

Kan den bruges med en Soundfield mikrofon?

   

Ja. Med en Soundfield mikrofon kan man optage alle fire rå B-format kanaler på en 744T. Via linieindgangene kan man kalibrere niveauet indenfor 0.1dB mellem kanalerne.

 

Hvordan kan 700 serien kobles sammen med Sound Devices miksere?

   

Har man brug for mere avanceret kontrol på indgangene, kan man anvende Sound Devices ENG miksere foran optageren.
Vær opmærksom på, at hvis man bruger direct out signalerne på 442 mikseren, er disse post gain og filtre, men pre fader.

 

Kan man koble flere 700 serie maskiner sammen for at få flere kanaler?

   

Ja. Der følger et lille C-link kabel med ved levering, som man kan forbinde maskiner med - to eller flere, man kobler dem bare i kæde. Når man trykker REC eller STOP på den første maskine, vil de andre følge med automatisk.
C-link kablet indeholder en nøjagtig clock, så de to maskiners optagelse vil køre helt synkront og ikke skride spor i forhold til hinanden. Men der kan forekomme en ganske lille forsinkelse i start tidspunktet, hvorfor filerne fra to eller flere 722 maskiner måske skal offset'es ved senere samkøring.
744T maskinen har tidskode, og denne føres med over i C-link kablet. Derfor vil tids-stemplet i lydfilerne være 100% identisk, så selvom der måtte være et par frames forskel i start-tidspunktet, så vil et hvilket som helst tidspunkt i optagelsen være helt synkront mellem de forskellige spor.
NB! Husk, at slave maskinerne skal stå til at køre med ekstern tidskode for at modtage fra master maskinen via C-link kablet.

 

 

Hvor svært er det at bruge maskinen - og hvordan er menu strukturen?

   

Det er pære nemt! Den er det, man i broadcast branchen kalder "journalist sikker". Betjeningen er som en god, gammeldags optager. RECORD betyder record, PLAY betyder play osv. Og hele menustrukturen er flad, dvs. der er ikke en eneste undermenu, som man bliver væk i. Den er logisk opdelt, og valgene vises nemt og overskueligt. Ikke tilgængelige valg er streget over, så man nemt kan finde rundt og se, hvad der er relevant.

 

Hvordan er metrene, og hvad har brugeren at vælge imellem?

   

Sound Devices har altid været berømte for deres metre LED metre. De kan vælges til at vise VU, Peak, Peak Hold, eller en kombination af VU og Peak/Peak Hold.
På 700 serien kan de ligesom resten af maskinens LED visning justeres trinløst i styrke, og de kan lyse så kraftigt, at det faktisk ikke er tilrådeligt at se direkte ind på dem - og maskinen kan bruges som cykellygte på vej hjem fra optagelse!
Maskinen kan også sættes i "Stealth mode", hvor metrene slukkes helt og kun er aktive, når man tænder lyses i LCD display'et. Dette er specielt lavet til brug ved optagelser på mørke scener, hvor metrene ellers kan genere, selvom de kun er svage. Det sparer desuden på strømforbruget, så hvis der ikke er nogen, der kigger på dem, hvorfor så bruge strøm på dem.

 

Hvad har man af monitor muligheder i maskinen?

   

Der er en lang række kombinationer for monitorering af én eller to kanaler, både som indgange og efter disk for sikkerheds lytning.
I den nuværende version er det ikke muligt at lytte til alle fire kanaler mikset sammen på 744T. Det forventes at blive muligt i senere versioner.

 

Kan man låse knapperne på fronten, og hvad med fejlbetjening?

   

Udover at niveauknapperne på kanal 1 og 2 kan skubbes ind og låses, kan man ved et to-knaps tryk låse alle kontroller på frontpanelet, så man ikke kan komme til at gøre noget forkert, medens man f.eks. er på vej med den over skulderen.
Som standard er maskinen endvidere låst for konfliktende betjening, når den er i optagelse. Det vil f.eks. sige, at den ikke kan slukkes på power knappen eller på anden måde ændres før der trykkes STOP.

 

Hvad er muligheden for pre-roll / record buffer?

   

Sound Devices 700 serie har valgfri pre-record buffer. Det vil sige, at den reelt optager FØR man trykker på RECORD knappen, således at man

 

Kan man starte optagelser automatisk?

   

Ja, der er dels indbygget en timer funktion i den, og man kan sætte den til at gå direkte i RECORD, når der tilkobles ekstern strøm. Dette gør, at den kan anvendes som direkte erstatning for automatiske optagesystemer, der betjenes på denne metode.

 

Kan man sætte mærker i eller dele filen under optagelsen?

   

Ja. I menuen kan man vælge, hvad der sker, når man trykker på RECORD knappen medens den optager. Den kan enten splitte filen og starte en ny (som DAT og MiniDisc, naturligvis uden "hul" i lyden), eller den kan skrive et indexpunkt. Det kræver naturligvis, at den software, der skal arbejde videre med filerne kan læse disse indexpunkter.
Funktionen kan også kobles helt fra, så der intet sker.

 

 

Hvor længe kan den køre på batteriet og kan man få større batterier?

   

Sound Devices 700 serie leveres med et standard 1.500mAh batteri, der kan drive maskinen ca. 2 timer ved normal drift (afhænger meget af phantom power, meter lys og monitor niveau).
Maskinen anvender SONY L og M standard batterier, som kan købes i forskellige størrelser fra flere producenter op til omkring 8 timers normal drift.

 

Hvordan lader man maskinen og hvor kan jeg bruge laderen?

   

Sound Devices 700 serie leveres med en univeral plug-in strømforsyning/lader. Den kører på 100-240V og har udskiftelige "ben", så den kan anvendes over det meste af verden.
Maskinen fungerer som en laptop computer, det vil sige, at når strømforsyningen er tilsluttet, så lader den batteriet, ellers tager maskinen strøm fra batteriet. Så man skal ikke tænke på at skifte om, lade batteri op og ned osv.

 

Kan jeg bruge anden ekstern strømkilde?

   

Ja, maskinen er forsynet med et 4-pol Hirose stik, der accepterer 10-18V DC. Man kan selv bestemme via lodning af stikket, om der skal lades på batteriet, eller det kun er maskinen, der skal forsynes - så man undgår at lade fra ét batteri til et andet.
Er der tilsluttet ekstern strømkilde, kan man altså skifte batterier, selv under optagelse helt problemfrit.
Man kan også få en adaptor fra et standard NP-1 batteri til det lille Hirose stik, så den er lige til at koble på.

 

Hvad sker der, hvis den pludselig taber al strøm?

   

Hvis der ikke er ekstern strøm tilsluttet, og batteriet er ved at løbe tør, vises og høres først en varsels tone. Hvis der stadig ikke tilsluttes strøm, lukkes eventuel åbne filer ned og maskinen slukkes.
Hvis der ikke er ekstern strøm tilsluttet, og batteriet pludselig tages af maskinen, er der lige præcis nok kapacitet til at lukke en eventuel åben optage-fil af, inden maskinen dør. Men det anbefales absolut ikke.

 

Hvad er power up tiden / hvor hurtigt kan man starte med at optage?

   

Maskinen er utrolig hurtig til at starte op. Fra man trykker på POWER knappen til den er klar til optagelse går der under 4 sekunder!

 

 

Kan man se tid og dato i optagelser fra 722 maskinen?

   

Ja, der er et indbygget ur i maskinen, som automatisk "stempler" optage tidspunkt i filen. Man kan således altid se, hvornår den er optaget.

 

Hvad er tidskode og hvad bruger man den til?

   

Hvis man skal låse flere optagelser (f.eks. en lydoptagelse med en billedoptagelse) til hinanden præcist har man brug for en fælles reference. Derfor er der udviklet en standard, så forskellige maskiner kan optage denne reference på hver deres medie (bånd, disk osv.), og man kan senere låse dem sammen for at få fuldstændig synkron sammenhæng mellem dem.
Tidskode er en ekstra information, som man på analog bånd optog på et separat spor. På en harddisk optager lægges denne information ind i filen og sikrer, at man senere i redigeringsfasen har de nødvendige informationer, så synkroniseringen kan ske automatisk.

 

Hvordan fungerer tidskode delen i 744T?

   

Sound Devices 744T har indbygget en både avanceret og ekstremt nøjagtig tidskode generator/læser fremstillet af det tyske firma Ambient, der i forvejen er en branchestandard indenfor løse tidskode enheder, elektroniske klaptræ etc. Det gør, at tilkobling og anvendelse kan ske med standard kabler og metoder.
Generatoren er så præcis, at den maksimalt drifter med 1 frame pr. 24 timer. Og den har alle tænkelige funktioner for manuel eller automatisk slave funktion, user bits osv.

 

 

Er der andre forskelle mellem 722 og 744T end antal spor og tidskode?

   

Nej. Betjening, størrelse og andre faciliteter er identiske for de to maskiner. Der er altså flere lysdioder og flere stik, men det er kun antal kanaler/spor og tidskode delen, der er anderledes - og så vejer den 200g mere.

 

Hvordan og hvorfor kan man bruge delay på de enkelte indgange?

   

I visse situationer kan det være værdifuldt at kunne forskyde de enkelte kanaler lidt i forhold til hinanden. Hvis man f.eks. har en klips-mikrofon på en skuespiller, medens man har en boom mikrofon over ham, vil den samme lyd jo have meget kort afstand inden den når klips'en, medens boom'en jo normalt vil være mindst en meter fra lydkilden. Dette kan kompenseres ved at forsinke klips-mikrofonen tilsvarende den tid, som lyden når senere frem til boom'en.
På samme måde kan man ved koncertoptagelser med støttemikrofoner etc. have fordel af at forsinke nogle kanaler i forhold til andre.
Sound Devices kan indstilles, så

 

Hvor meget fast converter delay er der i maskinen og hvad betyder det?

   

Al analog til digital convertering og signalbehandling tager (meget) lidt tid. Signalvejen fra indgang gennem behandling til monitor udgangen have en teoretisk forsinkelse, men den er i praksis ingenting. De helt korrekte tal er:
1.47ms ved 48kHz, 0.75ms ved 96kHz og 0.23ms ved 192kHz. Eller med andre ord: det kan ikke høres.

 

Kan man linke flere maskiner sammen, og hvad så med filnavnene?

   

Ja. Via det medfølgende C-link kabel kan to eller flere maskiner sættes sammen. De vil således fungere helt synkront, og man kan nøjes med at starte og stoppe på den første.
C-link kablet overfører wordclock signalet, og på 744T også tidskode værdien, så maskinerne er helt i sync.
Eftersom man i maskinens opsætning kan navngive scenenummer med f.eks. et A, B osv. postfix kan man nemt se, hvilke filer der kommer fra maskine A, B osv.

 

Hvad følger der med, når man køber maskinen?

   

Sound Devices 700 series leveres med batteri, universal lader/PSU, lille omslag, manual (og den er faktisk god!) og C-link kabel.

 

Hvad kan man få af ekstra udstyr til maskinen?

   

Der kan leveres ekstra lader/PSU, løst strøm stik, og adaptor til NP-1 batteri. Audio kabler for ind/udgang med mini-XLR, tidskode ind/udgang og mellemkoblinger. Desuden lagerføres PortaBrace taske til maskinen.

 

 

Generelle FAQ/notes

 

 

 

 

Åbn FAQ/notes

 

 

Interstage - pro audio with a smile

Link til Interstage hovedmenu