www.interstage.dk

 
HHB DRM-85 FlashMic reportagemikrofon/optager
       

 

 

HHB logo

   

HHB har siden introduktionen af deres PortaDAT i 1995 siddet tungt på markedet for transportable optagere til det professionelle audio marked.
Med FlashMic åbner de for en helt ny generation af reportageudstyr, der giver en helt fantastisk brugerkomfort, men samtidig en stor sikkerhed for et professionelt resultat - til glæde for både journalister og teknikere.

       
         
        Beskrivelse
 

HHB DRM-85 FlashMic

HHB DRM-85 FlashMic

HHB DRM-85 FlashMic

HHB DRM-85 FlashMic
Klik på forstørrelsesglasset for at se produktet fra alle sider  Klik for illustrationer i høj opløsning

 

 

   

HHB DRM-85 FlashMic er en højkvalitet elektret reportagemikrofon i kugle eller nyre karakteristik med indbygget digital optager, beregnet på alle former for reportage og
Filosofi. HHB har om nogen anden erfaring med udstyr til brug for journalister. Og det, som de har brug for er en robust og "hånd-nem" mikrofon samt en RECORD knap. Så hvorfor ikke springe kabel, skuldertaske og alt det andet over og bygge det hele sammen? Man kunne fristes til at sige, at det er en god, gammeldags diktafon, men med broadcast lydkvalitet og robust udførsel.
Tanken er så indlysende, at man må undre sig over, at den ikke er lavet før. Men ikke desto mindre er den en revolution, fordi den er det første produkt, der giver journalisten det ideelle arbejdsredskab i én og samme enhed - med meget høj kvalitet og betjeningskomfort.
Linie indgang. FlashMic fås også i en special udgave med linie indgang via bantam stik i bunden af mikrofonen. Det muliggør tilslutning til f.eks. udgang fra distribueret talerstol signal, konference anlæg osv. Denne model leveres komplet med XLR hun til bantam kabel.
Betjeningsvenlig og robust konstruktion. FlashMic ligner fuldstændigt en Sennheiser Evolution trådløs mikrofon, bortset fra at den har fået de tre knapper til styring af optagelse, afspilning osv. samt et lille display på siden, der viser batteristand, niveau, funktion osv.
Mikrofonen er en højkvalitet Sennheiser kugle eller nyre kondensator mikrofon, og hele enheden er optimeret til hårdhændet reportagebrug.
Indstillinger og presets. Man kan vælge mellem fuldautomatisk indstilling med AGC (Automatic Gain Control), eller manuel indstilling af niveau, high pass filter, filformat osv. Alle opsætninger kan gemmes i de 9 bruger presets, herunder spærring for ændring af de enkelte parametre (super-journalist-sikker).
Optage formater og kapacitet. FlashMic optager lineær PCM broadcast .wav (valgfri 32 eller 48kHz sample frekvens - 44,1 kommer i en snarlig software opdatering) eller MPEG Layer 2 (fra 128 til 384 kbit/sek), og er dermed kompatibelt med alle standard redigerings- og afviklings-systemer. Filerne har naturligvis dato og tids-stempel for nem identifikation.
Lydfilerne lægges på et internt flashkort på 1GB, der er fast monteret i enheden. Det kan således ikke fjernes eller skiftes - hvilket til gengæld giver sikkerhed for, at det altid er på plads og virker (=journalistsikker). Kortet giver en kapacitet på over 18 timer ved MPEG 128kbit eller over 3 timer ved lineær 48kHz optagelse. Se data nederst på denne side for komplet oversigt.
PreRecord buffer. FlashMic har naturligvis også en buffer, der muliggør optagelse op til 10 sekunder før man trykker på knappen - så man ikke risikerer at snappe den første halve sætning af interview'et, fordi man var for langsom til at trykke på RECORD.

 

HHB FlashMic display

HHB FlashMic stik

HHB FlashMic diplay og stik
 Klik for illustrationer i høj opløsning
   

Display. Mikrofonen har et tydeligt display med visning af tilbageværende tid, lydniveau og funktion m.m., ligesom det bruges ved menu-valg.
Menuer og opsætning. FlashMic kan bruges lige ud af æsken uden nogen form for opsætning eller tilslutning til computer. Opsætninger og brugervalg kan nemt foretages via multi-funktionsknappen i bunden og det lille display på mikrofonen side.
Med FlashMic følger også en Manager software, der giver mere avancerede muligheder - se længere nede på siden.
Hovedtelefon/linie udgang. Hvis man har behov for at lytte under eller efter optagelse, har FlashMic også en hovedtelefon udgang i bunden, naturligvis med let tilgængelig regulering af niveau. Denne udgang kan desuden anvendes til overspilning til analog linieindgang, f.eks. til anden lydoptager, kamera etc. Udgangen er via 3,5mm stereo jackstik med mono signal i begge ører).
Strøm. FlashMic fødes af to AA penlight batterier, der kan være almindelige Alkaline eller genopladelige. Batterier kan ikke oplades i enheden - dette kræver en ekstern oplader.
Driftstiden på et sæt standard 1500mAh AA batterier er ca. 8 timer, så der er nok til en fuld arbejdsdag.

 

FlashMic Manager screenshot

HHB FlashMic Manager
Klik for illustrationer i høj opløsning
   

Filer og overførsel. I bunden af mikrofonen sidder også et standard USB stik til brug ved filoverførsel og software opdatering af dens software. Porten understøtter både USB V1.0 og 2.0, så den nemt kan kobles til både Mac og PC maskiner.
Filerne kan enten overføres via den medfølgende Manager software, eller ved simpel drag-and-drop, for FlashMic lageret optræder som et almindeligt externt medie i computerens filoversigt.
Filnavnene er opbygget bestående af tre dele:
* Mikrofonens navn (maks. 6 karakterer)
* Fil/produktions navn (maks. 32 karakterer)
* Track nummer (tæller op fra 001)
Det vil således f.eks. kunne være:
FLASH3_BRYLLUP _TRK001.WAV
Desuden indeholder filernes metadata både dato og tid samt en beskrivelse, der kan være op til 256 karakterer lang.
Det er således nemt at finde rundt i filer, selvom en station råder over mange FlashMic enheder og flere brugere.
Filsystemet er FAT og kan forbindes til/læses under Windows XP/Windows 2000 samt Mac OSX.
FlashMic Manager software. Enheden leveres med en brugervenlig software, der dels bruges til overførsel af filer og dels til opsætning af maskinens preset, navngivning af enheden, filnavn/beskrivelse osv.
Ved overførsel har man desuden mulighed for at konvertere de optagede filer til MP3 formatet.
Den kræver ikke kompliceret installation, men kopieres bare direkte over på en hvilken som helst PC eller Mac.

 

FlashMic bæretaske

FlashMic bæretaske
Klik for illustrationer i høj opløsning
   

Bæretaske. Vi lagerfører også en professionel bæretaske, specielt fremstillet til HHB FlashMic. DRM85-SB er en transport- og beskyttelses-taske specielt udviklet til HHB FlashMic. Den er fremstillet i slidstærk nylon med en 10mm skumforing for bedre beskyttelse (af indhold og hofter). Et indre "rør" holder FlashMic enheden på plads, og er desuden postret med yderligere 10mm ekstra skum for optimal beskyttelse.
Tasken har desuden plads nok til et sæt hovedtelefoner, mikrofonholder og eventuelt lille tre-fods stativ, ligesom der er er speciel holder til 4 penlight AA batterier i toppen, så man ikke behøver at rode rundt i bunden af tasken, når batterierne skal skiftes.
En udvendig lomme giver plads til mindre ting som notesblok, Yankee bar, eller hvad man nu har brug for. Der er også en lille "visitkort lomme", så man tydeligt kan indentificere taskerne på stationer med mange brugere.
Tasken lukkes med en kraftig lynlås, og er naturligvis vandafvisende.
Der er både et normalt håndtag i toppen af tasken samt en justerbar skulder-rem med blød pude.

         
        Referencer
 

 

   

HHB FlashMic bruges herhjemme af bl.a. Danmarks Radio, TV-2, TV-2 Radio, KNR, Kringvarp Føroya, SBS/Voice, Radio ABC, Radio Als, XFM, TV-Glad, Lynx Media, Novo Nordisk, Københavns Universitet, Esbjerg Mediecenter, Radio Noon, DGI, Radio Krishna, JJ Film, Radio Gladsaxe, Lumi Radio, Teknika, Grønlands Hjemmestyre, Videncenter for Specialpædagogik, Specialarbejderforbundet i Danmark m.fl.

         
        Tilbehør
 

 

   

Maskinen leveres med
* Stativ adaptor (Sennheiser MZQ-1)
* 2 stk. AA Alkaline batterier
* USB kabel
* XLR female til bantam kabel (kun LI model)
* Etui
* CD-ROM med FlashMic Manager
* Brugermanual
Som ekstraudstyr kan leveres:
* DRM-85SB professionel bæretaske

         
        Varenumre
 

 

   

570.211 HHB DRM-85 FlashMic, kugle
570.212 HHB DRM-85C FlashMic, nyre
570.213 HHB DRM-85-LI FlashMic m/linie ind, kugle
570.214 HHB DRM-85C-LI FlashMic m/linie ind, nyre
570.221 DRM-85SB bæretaske til FlashMic

         
        Tekniske data
 

HHB FlashMic polar diagrammer

HHB FlashMic karakteristik
Klik for illustrationer i høj opløsning

 

 

   
NB! Enkelte faciliteter og formater er ikke fuldt
implementeret i første versioner, men vil være tilgængelige som gratis software opdateringer.
 

Generelt

Format Lineær PCM eller MPEG layer II
Medie 1GB FlashCard (fast)
Optageformat Lineær .wav
MPEG Layer II .wav
Linær PCM 48, 44.1 og 32, 16bit
MPEG bitrater 384, 256, 192 og 128 kbit
Audio kanaler 1
Kapsel Kugle karakteristik, kondensator
Strøm 2 x AA Alkaline eller genopladelig
Batteri driftstid Ca. 8 times drift på 1500mAh Alkaline
Vægt 366g excl. batteri
Dimensioner 244x50mm (L x Største diameter)
   
  Kapacitet
Lineær PCM

4 timer 30 min. @ 32kHz
3 timer 18 min. @ 44,1kHz
3 timer 00 min. @ 48kHz

MPEG

18 timer 15 min. @ 128kbit/sek.
12 timer 15 min. @ 192kbit/sek.
9 timer 00 min. @ 256kbit/sek.
6 timer 00 min. @ 384kbit/sek.

   
  Audio (optage system)
Frekvensområde 20-20.000Hz ±0,1dB @48kHz PCM
Wow&flutter Umåleligt
Fasedrejning Umåleligt
Forvrængning <0.1% @ 1kHz
Niveauregulering Manuel eller automatisk (AGC)
HighPass filter Valgfri, 12dB/oktav @ 100Hz
   
  Tilslutninger, analog audio
Phones/linie ud 3,5mm stereo jack stik
Phones imp. 32 Ohm
   
  Tilslutninger, data
USB mini-USB, V1.0 og 2.0 kompatibel

De anførte tekniske data bygger på oplysninger fra producenten. Der tages forbehold for fejl og ændringer uden varsel.

     

 

Klik for illustrationer i høj opløsningKlik for at se presseklipKlik for at downloade brochure i PDF format

Klik for at downloade manual i PDF formatKlik for at se FAQ og noterKlik for priser

 

Retur til varegruppe:  Ind- og afspillere varegruppeoversigt

 

 

Interstage - pro audio with a smile

Link til Interstage hovedmenu