QuickTime hjælpeside

         
 

Link til gratis QuickTime download

   

Billedet du kom fra burde vise vores apparat skråt forfra. Hvis du klikker på billedet med musen, vil det loade igen og dreje rundt, så produktet kan ses fra alle sider.
Du kan så klikke på billedet igen, så det stopper. Herefter kan du holde museknappen nede og dreje det rundt i den retning, du vil.

Hvis du i stedet ser Windows Media logo eller
Hvis du i stedet ser Knækket Plug-In ikonet eller
Hvis du IKKE kan få apparatet til at dreje (det kan tage lidt længere tid at loade end normalt)

...så er det fordi du ikke har QuickTime installeret på din computer. Det kan du få gratis ved at klikke på linken nedenunder. Det koster ikke noget, og det konflikter ikke med f.eks. Windows Media, eller hvad du ellers har af opsætninger på maskinen - og det kan naturligvis afinstalleres, hvis du fortryder.

Du skal gå til feltet "Download the free player. Tell us who you are..." og udfylde navn, e-mail adresse, vælg Mac eller PC og tryk "Download QuickTime".
Gem installeren et sted der er nemt at finde, f.eks. på skrivebordet. Efter du har downloadet installeren, skal du installere softwaren.

På en Windows maskine skal du gøre følgende.

  1. Start installeren (dobbeltklik på den nye fil).
  2. Følg vejledningen på skærmen
    (og klik "Next" for at fortsætte...)
  3. Accepter licensbetingelserne.
  4. Vælg hvor på disken(e) softwaren skal installeres
    (accepter det anbefalede forslag).
  5. Vælg "Full" install - det vil give dig de bedste muligheder for at udnytte QuickTime.
  6. Vælg hvilken programgruppe QuickTime skal høre til (accepter evt. det anbefalede forslag).
  7. QuickTime vil nu lede efter browsere på din computer, således at QuickTime Plug-in'en kan installeres korrekt hos disse.
  8. Hvis du før har købt en Pro-version af QuickTime, kan du her oplyse navn og serienummer.
    Ellers vælges blot "Next" (uden at felterne udfyldes)
  9. Når du vælger "Continue" vil installeren begynde at downloade de nødvendige filer til lige netop din computer.
    (Derfor skal computeren være tilsluttet internettet under hele installationen).
  10. Efter de nødvendige filer er downloadet, vil installationen af disse begynde automatisk.
    (Mister du forbindelsen til internettet mens du downloader, skal du blot starte fra pkt.1 igen. De filer der allerede er dowloadet vil ikke skulle hentes igen, de bliver genbrugt.)
  11. Efter afsluttet installation får du mulighed for at læse en "read-me fil" og se en test-film.

Hvis du vil af-installere QuickTime skal du gøre følgende:

  1. Åbn kontrolpanelet "Add/Remove programs..."
  2. Vælg QuickTime
  3. Klik "Add/Remove..."
  4. Klik "Uninstall everything"
  5. QuickTime af-installeres.

 

På en Mac skal du gøre følgende:

  1. Start installeren.
  2. Følg vejledningen på skærmen
    (og klik "Continue" for at fortsætte...)
  3. Accepter licensbetingelserne.
  4. Vælg "Full" install - det vil give dig de bedste muligheder for at udnytte QuickTime - og klik "Continue".
  5. Når du vælger "Continue" vil installeren begynde at downloade de nødvendige filer til lige netop din computer.
    (Derfor skal computeren være tilsluttet internettet under hele installationen).
  6. De nødvendige filer downloades

Hvis du vil af-installere QuickTime skal du gøre følgende:

  1. Start installeren.
  2. Følg vejledningen på skærmen
    (og klik "Continue" for at fortsætte...)
  3. Accepter licensbetingelserne.
  4. Vælg "Custom" og klik "Continue"
  5. Vælg "Uninstall" fra pop-op menuen.
  6. klik på "Uninstall" (dette vil afslutte alle andre åbne programmer)
  7. Klik "Continue"
  8. QuickTime af-installeres.
     

 

Link til gratis QuickTime download

 

 

 

Interstage - pro audio with a smile

Link til Interstage hovedmenu