Så er der udstilling igen:

ProAV Expo i Lokomotivværkstedet
onsdag 13. oktober kl. 10-18

torsdag 14. oktober kl. 9-16

 

Så er udstillingerne tilbage

ProAV Expo logo

Efter alt for lang tid med corona og alt, hvad deraf følger, er det nu tid til at holde udstilling igen. ProAV Expo (der tidligere hed MonitorExpo) afholdes 13.-14. oktober i Lokomotivværkstedet - der ligger i nærheden af Fisketorvet.

Langt det meste af branchen udstiller, og der er også en række foredrag om forskellige emner, heriblandt Dante AoIP.

Så vi regner med, at branchen igen mødes med masser af energi og entusiasme.

Det er naturligvis gratis at deltage, men for at undgå kø ved indgangen, anbefaler vi tilmelding på forhånd - klik på logoet her til venstre.

 

ProAV Expo holdes sammen med udstillingen EventExpo, som man kan se mere om her: www.eventexpo.dk

 

Vi har alle vores væsentligste produkter med

 

Lokomotivværkstedet

Vi er naturligvis med, og har produkter fra alle vores store agenturer med, herunder flere nyheder fra:

Cedar Audio - støjreduktion til live og postproduction

Foam Conversion - vindhætter med logo

Microtech Gefell - højktalitets mikrofoner
Sonifex - AoIP, interface boxe, broadcast produkter, tilbehør

Voice Technologies - øresnegle og klipsmikrofoner

Zaxcom - Digital Wireless mikrofonlinks og mixer/recorders

Se gennemgang af de forskellig produkter ved at klikke på de enkelte producenter til venstre i menuen.

Vi håber at se jer i Lokomotivværkstedet

VI ER PÅ STAND 22

 

PAS PÅ - kortet snyder,

og parkeringsmafien er i den grad "på banen".

Kørevejledning til Lokomotivværkstedet

 

Følg IKKE mobilens eller ProAV Expo's anvisninger, men se kortet herover

Selve Lokomotivværkstedet er et utrolig skønt og atmosfærefyldt sted.
En stor hal i charmerende gammel industristil med røde mursten, masser af tungt jern og alt, hvad der hører til.

Der står oven i købet et vidunderligt, gammelt damplokomotiv i hallen.

Men det udenfor er desværre ikke helt så charmerende, så pas på!

Kortet snyder. Lokomotivværkstedet er ikke markeret på dit iPhone kort. Søger man, får man Otto Buses Vej 5A, ligesom Google Maps (som ProAV Expo's hjemmeside oven i købet også bruger) viser denne adresse.

Men det er IKKE det rigtige sted! Se kortet her til venstre, hvor adressen er markeret med den røde tekst og markør. Det er IKKE Lokomotivværkstedet, der ligger der - det er derimod den blå markør, der er korrekte placering.

Følg i stedet den grønne rute ned ad vejen (og hvis I kommer i bil, så parker, hvor P'et er) og gå så ind til højre i Lokomotivværkstedet. Kører/går man ned til den røde markering, kommer man til at tosse rundt på de små sideveje en del tid.

Parkering i hele området er styret af Apcoa/Europark, som de fleste nok har stiftet meget ubehageligt bekendtskab med, så pas på - de står bare og venter på, at vi kommer. Sidst vi var derude, var de betalingsautomater, som vi kunne finde, oven i købet "taget ud af drift", så man var nødt til at bruge en af de kendte app's for at betale for parkering - selvom alle skilte sagde, at man kunne betale i automaterne med Dankort. Men det kunne man altså bare ikke alligevel.

SÅ PAS NU PÅ - det er bare så ærgerligt at skulle betale mange hundrede kroner til parkerings-mafiaen for at gå på udstilling.

 

 

Oktober 2021